Stoppet Toilet – hvad gør du, og hvornår skal du ringe til en kloakmester?
Et stoppet toilet skyldes ofte for meget toiletpapir, fremmedlegemer eller utilstrækkeligt skyl. Oplever du, at vandet stiger i kummen eller løber langsomt ud, kan en klassisk svupper i mange tilfælde løse problemet.
Lad toiletvandet løbe op og placér svupperen tæt over afløbet, så der dannes tæt kontakt. Bevæg den roligt op og ned for at skabe tryk og vakuum, og træk den derefter hurtigt op. Gentag om nødvendigt. I de fleste tilfælde vil trykket løsne blokeringen.
Hjælper det ikke, eller vender problemet tilbage, sidder blokeringen sandsynligvis længere nede i afløbet, og her rækker en svupper ikke. I så fald bør du kontakte en autoriseret kloakmester, som kan spule kloakken fri med højtryksudstyr og om nødvendigt foretage en TV-inspektion af rørene, for at finde den egentlige årsag, hvad enten det er fedt- og kalkaflejringer, rodindtrængning eller en mekanisk skade på røret.
Hos Sven Bech A/S hjælper vi med at løse stoppede toiletter og andre kloakproblemer, både ved almindelige tilstopninger og mere akutte situationer. Vi rykker ud i København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune samt resten af Nordsjælland.
Forebyggelse af stoppet toilet
Du kan mindske risikoen for tilstopning ved at bruge det store skyl frem for det lille, især i ældre ejendomme, hvor kloaksystemet ofte er dimensioneret til 6-8 liters skyl. Moderne sparetoiletter med 2-4 liters skyl kan i nogle tilfælde give utilstrækkelig gennemskylning.
Undgå desuden at skylle vatpinde, bind, tamponer og vådservietter ud i toilettet, da de let kan skabe blokeringer.
Ofte stillede spørgsmål om stoppet toilet
Hvordan fikser jeg et stoppet toilet?
- Placér svupperen tæt over afløbet
- Pump op og ned for at skabe vakuum
- Fjern svupperen hurtigt
Virker det ikke, bør du kontakte en kloakmester, da gentagne skyl kan give overløb.
Hvorfor stopper mit toilet hele tiden?
- Brug af lille skyl i ældre kloaksystemer
- For lidt fald på kloakrør
- Fremmedlegemer som vatpinde og tamponer, vådservietter
- Begyndende rodindtrængning i kloakken
- Rotter
- Overfladebeskadigelse på rør
Hvis dit toilet bliver ved at stoppe, kan en TV-inspektion af kloakken identificere problemet.