En grøn oase midt i byen
Magrethehaven i Valby: Fra nedslidt park til levende byrum
I samarbejde med Københavns Kommune og 1:1 Landskab har Sven Bech A/S transformeret en tidligere nedslidt park i Folehaven til en moderne urban bypark – et grønt åndehul, der inviterer områdets borgere til leg, samvær og fællesskab.
Parken rummer nu en række mangfoldige opholdsrum – fra sportsfaciliteter og aktivitetsområder til rolige zoner med plads til grillhygge og afslapning. Projektet er gennemført med et stærkt fokus på bæredygtighed: Der er anvendt robuste genbrugsmaterialer fra Københavns Kommunes egne lagre, og beplantningen er nøje udvalgt for at fremme biodiversiteten i området.
Hos Sven Bech A/S er vi stolte af at bidrage til udviklingen af byrum, der gør en forskel – for både børn, unge og ældre. Magrethehaven er et eksempel på, hvordan vi skaber langtidsholdbare løsninger med blik for både mennesker og miljø.