Stoppet kloak?

Er uheldet er ude, og har du et stoppet afløb i køkkenvask, håndvask, gulvafløb, brusekabine eller badekar? I mange tilfælde kan du faktisk fixe det selv!

Læs nedenstående guide, hvor vi vil komme med råd til, hvordan du får gang i dit afløb igen, samt hvordan man forebygger og bedst muligt undgår prop i afløbet.

 

Stoppet afløb på Sjælland

Stoppet køkkenvask og håndvask

Er vasken stoppet og der stadigvæk er en smule gennemløb, kan man hælde 1-3 liter kogende vand i afløbet. Man kan med fordel tilsætte lidt opvaskemiddel som kan opløse eventuelt fedtstof i afløbet.

Hvis afløbet er helt stoppet bør du ringe til autoriseret kloakmester, der kan afhjælpe problemet.

Forebyggelse af stoppet vask kan gøres ved at hælde kogende vand med opvaskemiddel i afløbet et par gange om ugen. Derudover skal man være opmærksom på ikke at hælde stege fedt og madrester i afløbet, da dette hurtigt sætter sig i afløb og vandlås med tilstopning til følge.

Vi fraråder at anvende stærke midler som afløbsrens og kaustisk soda, da disse midler kan forårsage skade på kloakken, og i værste fald personskade.

Tilstoppet gulvafløb og brusekabine

Er gulvafløbet stoppet skyldes det tit og ofte hår og sæberester. Risten afmonteres og renses omhyggeligt for hår og sæberester. Hvis der er indbygnings vandlås i afløbet tages denne op og renses grundigt. Når vandlåsen er kontrolleret for vand gennemstrømning under vandhanen monteres vandlås og rist igen i afløbet.

Hvis gulvafløbet fortsat er stoppet efter dette, bør du kontakte autoriseret kloakmester, der kan afhjælpe problemet.

Vedligeholdelse og forebyggelse af stoppet gulvafløb gøres ved jævnligt at rense afløb for hår og sæberester.

Vi fraråder at anvende stærke midler som afløbsrens og kaustisk soda, da disse kemikalier kan forårsage skade på kloakken, og i værste fald personskade.

Tilstoppet badekar

Afløbet fra badekar løber som regel til gulvafløb. Hvis dette er tilfældet udføres ovenstående trin. Hjælper dette ikke, eller er vandlåsen placeret under badekarret, bør du kontakte autoriseret kloakmester, der kan afhjælpe problemet.

Er afløbet stadigvæk stoppet?

Vi sidder klar ved telefonen døgnet rundt til at hjælpe dig med dit kloakproblem. Tøv ikke med at ringe til vores dygtige medarbejdere på telefon 39 68 06 55 – vi tilbyder også akut kloakservice.

Ofte stillede spørgsmål om stoppet kloak

Hvad gør jeg ved stoppet køkkenvask?

Hvis vandet i din køkkenvask løber langsomt ud, kan du hælde lidt opvaskemiddel i køkkenvaskens afløb, lade det sidde og virke i 60 minutter og skylle efter med 1-3 liter kogende vand.

Er vasken helt stoppet, kan det skyldes fedtophobning i rørene, og her kan det være nødvendigt at få en professionel til at rense afløbet.

Må jeg bruge afløbsrens i kloak?

Det korte svar er nej. Vi fraråder som udgangspunkt at bruge afløbsrens, da kemiske midler kan:

  • Skade kloakrør
  • Forværre tilstopningen
  • Udgøre en sikkerhedsrisiko

I nogle tilfælde kan du bruge en blanding af natron, eddike og varmt vand til at rense afløbet.

Hvis det ikke løser problemet i dit afløb, er professionel kloakrensning en sikker og holdbar løsning.

Hvad gør jeg ved stoppet gulvafløb i badeværelset?

Stoppet gulvafløb skyldes ofte hår og sæberester, der oftest let kan løses:

  • Fjern risten
  • Tag vandlåsen op
  • Rens vandlåsen grundigt til alle eventuelle blokeringer er væk

Hvis problemet fortsætter, kan der være en dybere tilstopning i kloakken. Her er det nødvendigt at få professionel hjælp. Kontakt Sven Bech A/S på 39 68 06 55 eller kloak@svenbech.dk, så hjælper vi dig videre.

Hvor hurtigt bør man reagere på en stoppet kloak?

Du bør reagere med det samme. Langsomt afløb, kloaklugt eller vand i gulvafløb kan være forstadier til en akut tilstopning. Hurtig indsats kan forhindre større skader og dyre reparationer.

Kontakt os, hvis:

  • Flere afløb er stoppede samtidig
  • Der kommer kloakvand op i gulvafløb
  • Problemet vender tilbage
  • Du oplever dårlig lugt fra kloakken
  • Der er risiko for oversvømmelse
  • Du oplever sammensunket jord eller små huller i haven, da det er tegn på rotter
Tilbyder I akut kloakservice i København og Nordsjælland?

Ja, vi hjælper med akut stoppet kloak, slamsugning og rensning af afløb i København, Nordsjælland samt hele området ned mod Roskilde og Køge, også i de mindre byer.

Kan en stoppet kloak gå væk af sig selv?

Nej. En tilstopning i kloaksystemet forsvinder sjældent af sig selv. Tværtimod kan problemet forværres og føre til kloakvand i gulvafløb og risiko for oversvømmelse.