Overfladeafvanding – sikre løsninger mod oversvømmelse

Regnvand, der ikke bliver ledt korrekt væk fra belægninger, kan føre til alvorlige fugtskader og oversvømmelser. Med mange års erfaring indenfor overfladeafvanding og regnvandsafledning kan vi hos Sven Bech A/S finde en løsning, der passer til dine behov – uanset om du er privatperson, boligforening eller virksomhed.

Vi rådgiver, dimensionerer og udfører afvandingsarbejde, der effektivt leder regnvand væk fra huset og de omkringliggende arealer. Det giver tryghed – også når regnen står ned i stænger.

Professionel afvanding af belægninger

Ifølge normer for anlægsgartnere skal overfladevand altid ledes væk fra bygninger. Det lyder enkelt, men i praksis kræver det viden, erfaring og det rette udstyr. Effektiv regnvandsafledning handler både om korrekt fald, de rette materialer og en løsning, der passer til omgivelserne. Vi tilbyder både klassiske og kreative løsninger, der matcher dine behov.

Vi arbejder bl.a. med:

  • Afvanding til faskine
  • Opsamlingstanke til genbrug af regnvand
  • Afledning til regnbede og permeable overflader
  • Punktafvanding og linjeafvanding langs belægninger

Vi vurderer altid jordbundsforhold, terræn og afløbssystemer, inden vi anbefaler en løsning.

Overfladeafvanding tilpasset dit projekt

Uanset om det gælder en ny indkørsel, en gårdhave eller et større erhvervsareal, skaber vi sikre og funktionelle løsninger til håndtering af regnvand.

Vi kombinerer æstetik med teknik og sikrer, at funktionaliteten er i top, uden at gå på kompromis med udseendet.

Overfladeafvanding - en rist

Skræddersyede løsninger til alle typer kunder

Som en af Danmarks mest erfarne anlægsgartnervirksomheder arbejder vi for både private, erhverv, boligforeninger og det offentlige. Vores tværfaglige kompetencer inden for kloakarbejde og belægning sikrer, at vi kan tage ansvar for hele opgaven fra rådgivning om regnvandsafledning til færdigt resultat.

Fordele ved korrekt overfladeafvanding:

  • Forebygger fugtskader og oversvømmelse
  • Forlænger levetiden på belægninger
  • Skaber tørre, sikre udendørsområder
  • Gør dit udeareal mere robust mod skybrud

Erfaring, der giver resultater

Sven Bech A/S blev grundlagt i 1921, og er i dag en af landets største anlægsgartnervirksomheder. Med 70 medarbejdere og egne specialister inden for kloak og belægning, kan vi løse selv de mest komplekse afvandingsopgaver – udført i høj kvalitet og med dokumenteret holdbarhed.

Få et uforpligtende tilbud på overfladeafvanding

Er du i tvivl om, hvordan overfladevandet bedst håndteres på din grund? Kontakt os i dag, så tager vi gerne en faglig gennemgang og giver dig et tilbud på den løsning, der passer til dit projekt og din økonomi.

Kontakt os her eller ring på 39 68 06 55.

Ofte stillede spørgsmål om overfladeafvanding

Har jeg brug for overfladeafvanding eller regnvandsafledning på min terrasse eller indkørsel?

Hvis der samler sig regnvand på terrasse, i indkørsel eller langs soklen efter kraftig regn, er det tegn på utilstrækkelig regnvandsafledning. I Danmark ser vi stigende regnmængder, og selv mindre vandansamlinger kan med tiden give fugt- og sætningsskader på fundamentet, og det kan derfor være en god idé at få gennemgået om regnvandet afledes korrekt.

Hvordan leder man regnvand korrekt væk fra huset?

Regnvand skal ledes væk via korrekt fald på terræn og belægninger samt løsninger som afløbsrender, dræn eller faskine. Vand må ikke belaste sokkel og fundament, derfor skal en autoriseret kloakmester sikre, at afledningen udføres korrekt og efter gældende regler

Hvad koster overfladeafvanding?

Prisen på overfladeafvanding afhænger af jordtype, adgangsforhold og valg af løsning. Mindre løsninger er billigere end etablering af dræn eller større afvandingssystemer. Den præcise pris vurderes ved en besigtigelse af en autoriseret kloakmester.

Skal man have tilladelse til at etablere faskine?

Ja. Ifølge kommunale krav skal etablering af faskine godkendes af kommunen. Ansøgningen skal typisk dokumentere jordens nedsivningsevne samt afstand til bl.a. vandløb, skel til nabo og beboelse med kælder.

Hvordan forebygger jeg oversvømmelse ved skybrud?

Forebyggelse af oversvømmelse handler om at sikre effektiv håndtering af regnvand, før det bliver et problem. Korrekt overfladeafvanding, vedligeholdelse af kloak og etablering af løsninger som dræn eller faskine kan reducere risikoen væsentligt. Med de stigende regnmængder i Danmark er det fornuftigt at få gennemgået forholdene i tide.